Ole Lund Kirkegaard om at skrive for børn

Hvis vi har glemt de støvede, gule høstdage og stubbene, der stak i de nøgne fodsåler, glemt de voksnes sære, snobbede, ligegyldige snak og den bedøvende tomhed (eller ikke ville forstå, måske), gemt den lodne klump af vild sorg, der undertiden sad fast i halsen (eller var det et eller andet sted inde i brystet?), glemt den gamle dame, som vi belurede gennem hækken, fordi vi troede, at hun var en forklædt mand, glemt tævene, duftene, de trøstesløse grå dage, grisene, der løb ud, æggene vi stjal, mørket, farverne, lyset om morgenen og bækken der var fuld af sære dyr. Hvis vi har glemt alt det – og en hel del mere – vil vi aldrig kunne skrive ærligt om noget som helst, hverken for os selv – eller nogen andre overhovedet.