Tuesday, October 30, 2012

Monday, October 29, 2012

Høstferie


Han følger meg til lufthavnen, vi sitter på toget og han forklarer likhetene mellom sanskrit og programmeringsspråk ved å tegne linjer og plusstegn på låret mitt. Det er vanskelig å følge med, jeg vil kanskje mest at han skal fortsette å ta på meg. Han spør om jeg forsto det, og jeg nikker og sier Ja, sånn cirka. Jeg kjenner ham ikke ennå, men han kysser meg før jeg går til flyet.

På flyet sovner jeg, det er mørkt utafor likevel, og når jeg våkner har fingrene holdt så hardt i boka at det gjør vondt. Jeg bøyer dem forsiktig, en og en, og ser på lysene under oss komme nærmere. Det føles som jeg ikke har sovet på flere uker.

Hjemme er taket hvitt og sengetøyet hvitt og det snør. Vi drikker kaffe og forteller om livet.

Sunday, October 21, 2012

Darwin om homologe egenskaper


Dette er den mest interessante del af naturhistorien; man kan sige, at det er selve sjælen. Hvad kan vel være mere besynderligt, end at menneskets hånd, der er bygget for at gribe, muldvarpens, der er bygget til at grave, hestens ben, marsvinets finne og flagermusens vinge alle er bygget efter samme mønster og består af de samme knogler, placeret efter samme mønster? (...)
Intet er mer håbløst end at forsøge at forklare sådanne ligheder mellem medlemmer af samme klasse ved deres nytte eller ud fra doktrinen om overordnede mål. Owen har erkendt håbløsheden ved sådanne forklaringer i sit mest interessante værk om lemmernes natur. Ud fra tanken om at alle organismer er skabt uafhængigt af hinanden, kan man bare konstatere, at sådan er det - at det har glædet Skaberen at danne hvert dyr og hver plante på denne måde. (...)
Der er en anden og lige så besynderlig vinkel på dette emne: nemlig sammenligning ikke af den samme del hos forskellige klasser, men af forskellige dele eller organer hos det samme individ. De fleste fysiologer mener, at kraniets knogler er homologe med - dvs. de i antal og relative placering svarer til - de grundlæggende bestanddele i et vist antal hvirvler. For- og baglemmer er tydeligvis homologe hos alle medlemmer af hvirveldyrene og leddyrene.Vi finder det samme, når vi sammenligner de vidunderligt komplekse kæber og ben hos krebsdyr. (...)
Disse kendsgerninger er ganske uforklarlige ud fra den almindelige skabelsestanke! Hvorfor skulle hjernen være indkapslet i en kasse dannet af så mange og så usædvanligt formede knoglestykker? Som Owen har bemærket, vil deres indbyrdes eftergivenhed under pattedyrets fødsel på ingen måde kunne forklare, hvorfor fuglekraniet er opbygget på samme måde. Hvorfor skulle de samme knogler indgå i opbygning af en flagermus' vinge og ben, når de bruges til vidt forskellige formål?

Darwin
Arternes oprindelse

Monday, October 15, 2012

Hvaler og tog


Jeg sitter mye i tog, har faktisk aldri sittet så mye (og så trøtt) i tog før. Og det er sol, eller det er tåke, eller det regner. Og været blir så tydelig når jeg sitter i toget, det klistrer seg til – renner ned – ruta. Jeg forestiller meg at været blir presset sammen og blir tykt av togets hastighet, litt som lyden blir når flyet bryter lydmuren.

I helga hadde jeg bursdag, og jeg grudde meg i en uke. Det er noe med bursdager, at det er en hel dag som handler om deg, og hvis man velger å ikke feire den handler den likevel om at du ikke vil at dagen skal handle om deg. Hvordan kan man føle seg sterk nok til å bære en hel dag? Men det gikk fint, vi bakte kaker, Hanna, Nick og jeg. Og det kom folk og spiste dem. Vi tok et bord på Ølbaren og det kom folk og drakk øl ved det. C ga meg en skrivemaskin i gave, vi satte den på bordet og alle fikk skrive, skrive noe, skrive hva som helst. Etterpå dro vi og danset og fem om morgenen satt vi på Hovedbanegården og venta, på enda et tog. Livet har mange tog. Søndagen, min ordentlige bursdag dro M, R og jeg for å se utstillingen med hvalskjeletter i Botanisk Have. Han som jobbet der viste meg en halvfordøyd blekksprut på flaske og lot oss kjenne på hvalbarder.



  

Hoppet

Og den kvelden hadde vi fulgt med på hele reisen oppover, sett ballongen utvide seg fra en dråpe til å være nærmest en kule, vi bakte pizza og akkurat da de var ferdige, da vi hadde tatt dem ut av ovnen og åpnet en øl, så hoppet han, og vi skreik.


Tuesday, October 09, 2012

Doctor O'Connor om å være menneske


Which reminds me of Mademoiselle Basquette who was damned from the waist down, a girl whitout legs, built like a medieval abuse. She used to wheel herself through the Pyrenees on a board. (...) Well, in any case,' the doctor went on rolling down his gloves, 'a sailor saw her one day and fell in love with her. She was going uphill and the sun was shining all over her back, it made a saddle across her bent neck and flickered along the curls of her head, gorgeous and bereft as the figure head of a Norse vessel that the ship has abandoned. So he snatched her up, board and all, and took her away and had his will; when he got good and tired of her, just for gallantry, he put her down on her board about five miles out of town, so she had to roll herself back again, weeping something fearful to see, because one is accustomed to see tears falling down to the feet. Ah truly, a pine board may come up to the chin of a woman, and still she will find reason to weep. I tell you Madame, if one gave birth to a heart on a plate, it would say «Love» and twitch like the lopped leg of a frog.'
'Wunderbar!' exclaimed Frau Mann. 'Wunderbar, my God!'

Nightwood
Djuna Barnes

Sunday, October 07, 2012

Barbara Walker om klitoris


Under en hekseproces i år 1593 opdagede den undersøgende bøddel (en gift mand) åbenbart for første gang i sit liv en klitoris og identificerede den som et djævlemærke, et sikkert tegn på den anklagedes skyld. Det var et «lille stykke kød», der stak ud som en brystvorte, cirka en halv tomme lang, men den var skjult, for den lå på et meget hemmeligt sted, som var usømmeligt at beskue; men til sidst, da han ikke var indstillet på at tie om så mærkelig en sag, viste han denne ting til adskillige tilskuere. Tilskuerne havde aldrig før set sådan én.

Barbara Walker

Trist.

Friday, October 05, 2012

Nytt land, nye prosjekter


Følelsen av at livet koagulerer, at alt blir tykt, tykkere, samler seg i en hinne mellom det som er utafor og det som er innafor,

at jeg trenger noe å holde fast i, en utsikt for eksempel. At det finnes en utsikt. Men hvilken bakgård, hvilket hus, hvilken gate, hvilken park. Skal jeg ha lampe eller planter i vinduskarmen. Hvem skal jeg se den med, skal jeg se den med noen,

jeg stikker ut i alle retninger. Spinner meg ut, spinner meg inn igjen,

og det jeg hvert fall vet er at alt er helt jævla spennende.


Tuesday, October 02, 2012

Göte

Bokmessa. Åh. Det var varmt og høylytt og dårlig luft, men så utrolig mange fine folk, og bøkene deres. Vi glemte å spise, vi drakk for mye kaffe, vi dansa hver natt (armene i været), kjøpte tegneserier, solgte fanziner, sovna på sofaen.

I tillegg kom jeg til å tegne-dokumentere fra samtalen mellom Fett, Bang og Astra, her. Det var Kristina Leganger Iversen som skrev. Og etterpå, etterpå dro vi på Bang-festen og dansa i fire etasjer.