Der er hændt mig noget, det kan der ikke mere være tvivl om. Det er kommet på samme måde som en sygdom, ikke som en almindelig vished, ikke som en kendsgerning, det har sneget sig ind på mig i det skjulte, lidt efter lidt; jeg følte mig lidt underlig, lidt besværet, det var det hele. Da det først var vel anbragt, rørte det ikke på sig, det forholdt sig roligt, og jeg kunne bilde mig selv ind, at der ikke var noget i vejen, at det var falsk alarm. Men nu breder det sig.
Sartre - Kvalme