Erica Jong om å lære

I grunden tror jeg at jeg var rasende på min mor, fordi hun ikke lærte mig at være kvinde, fordi hun ikke lærte mig at slutte fred mellem den glubende appetit jeg havde i kussen og den jeg havde i hovedet.
Jeg lærte altså om kvinder af mænd. Jeg så dem gennem mandlige skribentes øjne. Selvfølgelig tænkte jeg ikke på dem som mandlige skribenter. Jeg tænkte på dem som skribenter, som autoriteter, som guder der vidste besked og som man måtte stole fuldt og fast på.
Selvfølgelig troede jeg på alt hvad de sagde, også når de indbefattede min egen underlegenhed. Jeg lærte hvad orgasme var af D.H. Lawrence, forklædt som Lady Chatterley. Af ham lærte jeg, at alle kvinder tilbeder «phallos» - som han så pudsigt stavede det. Jeg lærte af Shaw, at kvinder aldrig kan blive kunstnere; jeg lærte af Dostojevskij, at de ikke har nogen religiøs følelse; jeg lærte af Swift og Pope, at de har for meget religiøs følelse (og derfor ikke kan være helt rationelle); jeg lærte af Faulkner, at hun er moder jord og ét med månen og tidevandet og afgrøderne; jeg lærte af Freud, at kvinder har utilstrækkelige overjeg'er og altid er «ufuldkomne» fordi de mangler den eneste ting i verden der er værd at have: en penis.

Fra Fear of flying